Bioeffect - Islandsk Hudpleje med foryngende effekt

Shampoo Soap Bar – anmeldelse

NAE Shampoo og Balsam

NAE Shampoo og Balsam

Jeg er et menneske der aldrig er bange for at prøve noget nyt. Men jeg blev alligevel stillet lidt overfor en udfordring, da der i en Beautyboks fulgte en shampoobar med til hårvask. Jeg har i forvejen verdens mest umulige hårtype, så min første tanke var, det ender da i en strid høstak. Men nej. Mit hår var som forvandlet allerede fra den første vask, blødt, blankt og medgørligt.

Jeg har anvendt sættet med shampoo bar og conditioner et stykke tid, og har ikke haft så flot hår længe. Det skyldes sikkert PH værdien på sæben, som er 5,5, altså ikke nær så hård ved hovedbunden som almindelig hårshampoo der har en høj PH værdi grundet forsæbningsprocessen. Jeg er endvidere et menneske der går højt op i miljøet, og at få en sæbebar der så også virker perfekt for mit hår er en win-win. Den indeholder, hvad der svarer til shampoo der kan være i 2 plastikflasker, og så kommer den i en miljøvenlig papindpakning, lad os få noget af al den plastik ud af vores verdenshave. Jeg har tidligere flirtet lidt med ideen om at anvende Curly-Girl metoden eller CoWash for at skåne mit lidt fine hår, der har en smule naturkrøl.

Men nu til sammenligningen af produkterne. Jeg har testet Purely Professional som var med i boksen, og har af nysgerrighed også været ude for at købe N.A.E. Shampoo Bar og Conditioner, for at teste dem op mod hinanden. Der er en overraskelse i vente, men den kommer til sidst.

Purely Professional Shampoo Bar 1
Prisen for sæbebaren er 125,- og en bar svarer til 250 ml shampoo x 2.
Jeg starter med at gøre mit hår grundigt vådt, og så tager jeg sæben og kører den godt rundt i kanterne og rundt i hovedbunden. Så lægger jeg sæben fra mig, og massserer sæben grundt rundt i hår og hårspidser. Jeg giver gerne håret en god gang massage i hovedbunden også. Skummet bliver dejligt blødt, og skylles ud når du er færdig. Endvidere er produktet rigtig godt at bruge i ansigtet, når dagens skidt og snavs skal renses væk. Den er overraskende mild og dufter dejligt.

Purely Professional Conditioner No. 1 til fint, skandinavisk hår

Conditioner indeholder 300 ml, og fås i 3 størrelser hvis du forelsker dig. Den koster 175,-, jeg har set den hos Med24 (reklame)
En meget let conditioner, med abrikoskerneolie, jojobaolie og hvedeprotein, der ikke tynger det fine skandinaviske hår som jeg har. Næste gang jeg skal have conditioner, køber jeg nok Conditioner no. 2 der er lidt mere plejende. Mit hår har tendens til at blive tørt hvis jeg ikke plejer det, så den kommer nok i kurven fremover.

I min iver over at have fundet en rigtig god metode til min hårvask og pleje der ikke giver stridt vesterhavsgarn, gik jeg også ud og købte en shampoobar og conditioner fra N.A.E. som er et italiensk mærke:

N.A.E. Reparerende Shampoo Bar (Reklame)

(Jeg gav 25,- for denne, den svarer til 2 flasker shampoo af 250 ml) Det er da bæredygtighed der vil noget, og håret bliver virkelig pænt og glansfuldt.
Her er vi ude i en lidt billigere løsning, baren er tilsat økologisk oliven og basilikum, og har en reparerende effekt på håret. Produktet er både vegansk og økologisk, og efterlader også håret skinnende og blødt. Jeg synes denne bar er lidt sværere at skumme op, men synes absolut det er et godt produkt. Produktet er også særdeles god til irriteret hovedbund, den er meget mild.

N.A.E. Reparerende Conditioner 
Jeg gav 25,- for denne også, og den har normal flaskestørrelse 150 ml
Efter jeg har vasket håret med sæbebaren, anvender jeg denne conditioner som er 98% økologisk og den indeholder også økologisk oliven og basilikum. Jeg synes produktet er velduftende af citron, men den er ikke så drøj. Der skal en del til, selv til mit korte hår. Men indholdet fejler ikke noget.

På det seneste er der også kommet yderligere plejeprodukter i serien, og en regulær hårshampoo, som jeg er ved at teste, for at se om det giver et lige så fint resultat som sæbebaren.

Jeg har faktisk fundet en del af N.A.E. produkterne i Bilka (ikke sponseret reklame) Jeg er overrasket over den kvalitet jeg synes man får for pengene, især fordi produkterne er købt i en ganske almindelig dagligvare butik, og så er de tilmed veganske til dem der elsker det. Sæberne kan også købes i Matas (reklame)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bioeffect - Islandsk Hudpleje med foryngende effekt