Ny hudpleje morgenrutine - 8 gode vinter produkter

Beautyspace boks – anmelder februars produkter

Beautyspace boks – anmelder februars produkter

Juhu, så blev det februar med foråret lige om hjørnet og jeg har købt månedens boks fra Beautyspace. Jeg er ret vild med boksene, for de indeholder altid særdeles gode produkter, endda til en rigtig god pris. Især hvis man både vil handle gamle kendinge, som i mit tilfælde med de fleste herunder, eller måske har mod på at kaste sig ud i noget nyt. Under alle omstændigheder, kan jeg varmt anbefale dig at følge Anettes blog, hvor man bliver meget klogere på hudpleje, makeup og kærlige tips. Se mere under Beautyspace, hvor du kan læse mere om hudpleje. Nå, men lad os liste produkterne der er med i februars boks. Som altid er der i disse pakker et produkt jeg falder pladask for, denne gang må det være den skønne natcreme, som jeg er vældig glad for. Jeg har i en periode kørt Anettes egen A-vitamin creme Ansigtscremen (reklamelink, ej sponsoreret) som bare er et fantastisk produkt, sammensat udover A-vitamin med niacinamid, squalane, hyaluronsyre og ceramider. Læs mere på Beautyspace, den er intet mindre en fantastisk. Men lige nu bytter jeg den lidt ud med REN’s Overnight Glow Sleep (reklamelink), som er med i denne boks, den vil jeg helt sikkert købe igen når den er brugt op.

Beautyspace Februar boks

Beautyspace Februar boks


REN Glow Daily Vitamin C Gel Cream, 50 ml

Cremen har en dejlig gel konsistens, og har en svag duft af orange/appelsin. Den er i en pumpeflaske, som er godt for både holdbarheden og så man ikke skal have fingrene ned i cremen som i en krukke. Det kan jeg godt lide, det er også godt i ft. doseringen af produktet. Jeg brugte et par pump til morgen, for lige at prøve produktet, og har brugt den tidligere.

Cremen vil efter brug dagligt, kunne give dit ansigt glød vha. C-vitamin. Den lover også, at kunne lysne din hudfarve, hvis du har problemer med pigmentering/solskader. Den er meget let og nærende, og vil arbejde på at mindske rynker og linjer. Jeg har haft den før, og den er virkelig dejlig at bruge dagligt under makeup, en let creme som fungerer godt under makeup.
Jeg vil tippe den til at kunne bruges af alle aldersklasser, da den er meget let i konsistensen, men den er målrettet til 30+

Produktet REN Glow Daily Vitamin C Gel Cream er set hos Helsebixen (reklame) til 390,- for 50 ml


REN Ready Steady Glow Daily AHA Tonic

Denne skintonic er beregnet til brug før ansigtscremen, jeg har brugt min om morgenen, men den kan også fint bruges om aftenen. Den renser huden effektivt ved brug af en vatrondel, jeg fugter gerne min vatrondel med lidt vand, så holder skintonic’en lidt længere. AHA frugtsyrerne i produktet er fra citrusfrugterne mandarin, appelsinblomst og grapefrugtolie. Syrer fra citrusfrugter fjerner effektivt døde hudceller og giver huden en dejlig glød. Jeg anvender som skrevet produktet om morgenen, da jeg vasker mit ansigt grundigt med en Jurlique rens om aftenen, læs mere om det på mit tidligere indlæg (link) Den er dejlig mild, og fremmer en sund kulør. Den der er med i pakken er prøvestørrelse. Produktet herunder er i full-size.

REN Ready Steady Glow Daily AHA Tonic (50 ml) Set hos Helsebixen (reklame) til 280,- for fuld størrelse 250 ml


REN Overnight Glow Sleep Cream

Dette er en natcreme, der arbejder mens du sover. Den er fremstillet af hele 94% naturlige stoffer, og tænker du lidt på miljøet er her jo et glimrende valg. Den arbejder på hormonforandringer, mørke pletter og har til formål at gøre huden mere glat og blød over tid. Så mens du er i drømmeland, arbejder denne skønne velduftende natcreme med at gøre din hud smuk igen (lover den, men REN’s produkter plejer at være overbevisende) Når jeg har brugt skintonic, bruger jeg lige en ganske lille mængde af cremen, og fordelen den på både ansigt og hals, mens jeg bruger masserende bevægelse nedefra og og. Som regel har jeg også lige givet ansigt en tørbørstning med Karmamejus ansigtsbørste (før creme). Det giver en naturlig glød, og dagen efter er huden godt fugtmættet.
Duften er appelsin/citrus frugter og det er dejlig forfriskende.  Den natcreme der var med i pakken, er en prøvestørrelse. Produktet herunder er i full-size.

REN Overnight Glow Sleep Cream set hos Matas (reklame) til 499,- for 50 ml

 

REN Overnight Glow Sleep Cream

REN Overnight Glow Sleep Cream


Nilens Jord Lash Definition Mascara

Med i pakken fra Beautyspace var også en mascara fra Nilens Jord i full-size. Jeg har tidligere prøvet en mascara fra dem, og var godt tilfreds. Denne skulle give buede forlængede vipper, der indrammer dine øjne. Så altså en mascara der giver længde og ikke så meget volumen. Men jeg har lige testet X-Lash på mine vipper, se resultatet på dette indlæg. Så de er fine og lange nu, og denne giver mig en fin længde på vipperne. Min all-time favorit er stadig enten Lancomes Definicil eller Full Frontal fra Fenty Beauty. Den sidste er ny i min samling, og den er virkelig god. Fenty Beauty er i det hele taget en overraskende god serie, både på hudpleje og makeup. Jeg kommer ikke til at skifte foundation, så længe deres er i salg.

Nilens Jord Lash Definition mascara i sort, set hos Signatura til 123,75 for normal størrelse. Det er ikke så dyrt, for det er en god kvalitet.


Nilens Jord Face Cream Anti-Age

Her har vi fat i en dagcreme jeg ikke har prøvet før, men da deres øvrige produkter er af så fin kvalitet, vil det jo være dejligt at prøve den. Det er en creme der er beregnet til 40+ hud. Den er beriget med peptider, og er en creme til dagligt brug, vel at mærke uden parfume eller animalske ingredienser. Den er beriget med røde alger og E-vitamin. Den vil jeg prøve når jeg er færdig med at teste dagcremen fra REN. Den lyder til at være en ret slagkraftig sammensætning, så den glæder jeg mig til at prøve.

Nilens Jord Face Cream Anti-Age, 50 ml, set hos Nicehair (reklame) til 262,- for 50 ml


A-Derma Exomega Control Spray – kropslotion, 200 ml

En bodylotion på spray simpelthen. Den er beregnet til tør, kløende og atopisk (eksem) hud. Her i februar hvor der virkelig er frysende koldt, bruger jeg den til mine skinneben som altid er knastørre, og det er faktisk en dejlig fed konsistens, der gør benene dejligt bløde. Det er en spray som kan sprayes direkte på, men det synes jeg personligt altid bliver noget griseri på badeværelset, så jeg sprayer lidt i håndfladerne, og fordeler det derfra. Normalt plejer jeg at bruge Ecookings eller Lancomes Nutrix bodylotion, da jeg godt kan lide en smule duft, og begge gør jo jobbet fremragende. Men da denne virkelig gør skinnebenene dejligt bløde, er den en favorit. Brug den efter bad eller bare dagligt, men sæt lige en 5 minutter af til at lade den tørre ind. Den er i fullsize i boksen og koster 199,- på Apopro (reklame). Den er på tilbud netop nu til 149,- Der står apotek skrevet over hele dette produkt, og det er jo altid rigtig godt hvis du lider af hudproblemer af enhver art.


weDo Shampoo Bar & holder

Intet mindre end en vegansk og cruelty free sæbe/shampoo bar. Efter jeg lærte shampoo barerne at kende, har jeg ikke lyst til at bruge almindelig shampoo mere. Denne er både miljøvenlig og som Anette fra Beautyspace skrev da hun sendte denne pakke ud, vasker den håret knitrende rent. Det gør den virkelig, håret er blank og medgørligt, og så efterfølger jeg med en smule balsam, og så er håret smukt og rent hele dagen (og dagen efter i mit tilfælde) Hvis i vil videre mere om vask med shampoo bar, kan i læse mere om min test af 2 slags på dette tidligere indlæg.

Den kan købes hos Matas (reklame) og koster 129,95 (den rækker til 80 hårvaske)

WeDo sæbebar

WeDo sæbebar

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny hudpleje morgenrutine - 8 gode vinter produkter