Tester Ole Henriksen Cold Plunge serie

Matas Trend Box Sommerglæde

Jeg har netop indkøbt mig den seneste Matas Trend Box som hedder Sommerglæde, og den er fyldt med lækre produkter, både i full-size og i prøvestørrelser.

Nogle har jeg prøvet tidligere, andre er første gang. Jeg anmelder og beskriver dem herunder. Jeg har lagt link på, så du kan se hvor produkterne kan købes. Er du hurtig, kan jeg se at Matas har 20% på mange af produkterne i aften, d. 29.08.21

Matas Beauty Trend Box Sommerglæde

Plaisir Niacinamid 10% Serum (50 ml)*

Det viste produkt fås i Matas (reklame) 119,95 for 50 ml

Den skriver godt nok ung hud, men jeg bruger den med største velbehag, da jeg har lidt tendens til store porer og en hud der fedter lidt i T-zonen.

Det er en plejende serum uden parfume, og den indeholder den aktive ingrediens Niacinamid, som kan reducere talg og rødme i huden, og samtidig reducerer den fugttab og synlge rynker og fine linjer. Jeg er vældig glad for den, bruger den som supplement til min Niacinamid behandling fra The Ordinary (reklame) det giver en god balance i huden.

Matas Natur Hampefrø- & Mandelolie Serum (30 ml)*

Produktet er fra Matas (reklame) 30 ml fås for 109,95

Serum med mandeolie og hampefrø, der fugter tør hud i dybden, og modvirker rynker. Endvidere indeholder den hyaluronsyre og ceramider, der fugter huden intensivt i dybden. Skønt produkt fra Matas egen naturserie, der gør et godt stykke arbejde.

FORMULA 10.0.6 Wipe Your Face Off Wipes (25 stk.)*

25 stk. for 39,95 hos Matas (reklame)

Renseservietter der fjerner dagens makeup, snavs og olie. Med grapefrugt og æble, bekæmper den selv den mest genstridige makeup.

Den renser porerne, og afbalancerer huden og er virkelig god at medbringe på f.eks. ferie, hvor den ikke fylder meget i tasken.
Jeg er stor fan af Ecooking’s renseservietter, denne fra Formula 10.0.06 er vældig god, men kan ikke helt konkurrere med mine yndlings.

Ecooking Varmebeskyttelse (200 ml)*

Dette produkt kan købes i Matas (reklame) til 249,95 for 200 ml

Dette hårprodukt, er et i rækken af mange dejlige økologisk produkter fra Ecooking. Det er beregnet til når du bruger føntørrer, glattejern og krøllejern, og beskytter håret mod varmen. Den indeholder et væld af fugtgivende ingredienser, der virker plejende på håret. Udover det, beskytter sprayen også mod solens skadelige UVA-stråler. Et sikkert hit i hårplejen.

SOL de Janeiro Brazilian Bum Bum Cream (25 ml)

Denne creme kan købes hos Matas (reklame) for 329,95 for 240 ml, fås i flere størrelser.

Lækker creme, der hurtigt absorberes af huden, og lover stram numse. Den indeholder guarana, som er meget effektiv mod cellulite, en potent form for koffein, der strammer huden op.

Uanset om den strammer eller ej, så er jeg fuldstændig vild med duften. Den dufter af sol, sommer og vanille, og lukker man øjnene, kan man næsten fornemme strandende ved Copacabana i Brasilien, hvor produktet også stammer fra. Den indeholder en anelse glimmer, som er fin til solbrun hud.

 

ZARKOPERFUME PINK MOLéCULE 090•09 Eau de Parfum (5 ml)

Denne efterhånden ikoniske parfume kan købes i Matas (reklame) – 100 ml for 799,95

Jeg ejer selv denne klassiske herlighed af en parfume. En super feminin duft af hyldeblomst, abrikos, sort orkidé, mahogni og duftakkorder fra sort træ. På en måde uskyldig i sin åbning, men så tager trænoterne over og skaber en dyb og dejlig duft, som jeg virkelig holder af. Det er Danmarks bedste bud på en nordisk parfume, der også får mig til at tænke på pink champagne, som blandes smukt med sensommer og danske, mørke træer. Den er fantastisk – og så holder den duften virkelig længe <3 Tak til Zarko for dette mesterværk.

BEAUTÉ PACIFIQUE Instant Hydrating Mask (20 ml)

Du kan købe dette produkt til 264,95 for 100 ml i Matas (reklame)

Intensiv fugtkur, der genopbygger fugtbalancen i huden, og plejer den i dybden. Masken indeholder A-vitamin, som er en effektiv modspiller i kampen mod rynker. Jeg har prøvet den et par gange og kan rigtig godt lide resultatet. Jeg lader den faktisk sidde natten over, med et godt resultat til følge.

GOSH COPENHAGEN Neglelak (06 Frosted Soft Pink, 8 ml)*

Lakken kan købes hos Matas (reklame) til 69,95 for en flaske, der også findes i flere farver.

Fin lyserød neglelak med en matterende effekt der kommer når den tørrer. Jeg synes farven er rigtig flot, men er desværre ikke så vild med den lidt ru overflade den giver mine negle.

Jeg er bedst til de blankpolerede negle, selvom farven er rigtig pæn.

GOSH COPENHAGEN Absolutely Nothing (for her) Deodorant Spray (150 ml)*

Denne velduftende deo kan købes i Matas (reklame) i fuld størrelse til 89,95 for 150 ml

Skøn deodorant med noter af mandarin, bergamotte, fersken, rose og hyacinth. En meget feminin og luksuriøs duft, der snildt kan bruges som den eneste duft om dagen, hvis du ikke bruger parfume på jobbet f.eks. (under armene 🙂

MÁDARA Deep Moisture Regenerating Night Cream (25 ml)

Matas (reklame) har denne på hylden til 299,95 for 50 ml

Vores hud restituerer om natten, og denne natcreme er et godt og økologisk bud på en effektiv natcreme. Det er en antioxidant natcreme, som modvirker ældning af huden, og er fyldt med antioxidanter som tomatekstrakt, shea smør og avokadoolie, og har en dejlig let konsistens, der giver dig frisk og velhydreret hud om morgenen. Jeg har prøvet den et par nætter nu, er glad for resultatet.

NUXE Cleansing Water (100 ml)

Produktet kan findes i Matas, og koster 154,95 for 200 ml

Dette er et mildt produkt, der kan bruges af de fleste, også dem med sart hud eller kontaktlinsebrugere. En ultraskånsom formel af bl.a. roser, fjerne makeup fra ansigt og øjne i et trin. Endvidere har det en dejlig duft af roser, som jeg aldrig bliver træt af.

NUXE Cleansing Water

Elizabeth Arden Eight Hour Cream (30 ml)

Produktet kan købes hos Matas (reklame) til 149,95 for 50 ml

Her har vi fat i en klassiker, der kan lidt af hvert og er elsket af mange. Den kan bruges til alt fra tørre læber og hænder, flossede neglebånd, og den kan lige smøres let henover øjenbrynene for at holde dem på plads. Det er et universalprodukt der har været på markedet i mange år, og ikke uden grund.

Pixi Glow Tonic (100 ml)*

Produktet kan købes hos Matas (reklame) til 194,- for 250 ml

Forfriskende toner, der kan rense dine porer i dybden, samtidig med den fjerner urenheder og overskydende olie. Den indeholder 5% gykolsyre, som er en AHA syre, der udglatter rynker, korrigerer ujævnheder og pigmenetring. Aloe vera beroliger og giver huden fugt, mens ginseng er energi givende ingrediens.

Pudderdåserne.dk Læbesalve SPF 30 (003 Nougat, 12 ml)*

Produktet kan købes i fuld størrelse hos Matas (reklame) for 99,95

Rigtig god læbepomade fra Pudderdåserne i en superflot farve, der er smart at have med i tasken. Den findes i flere farver. Da den indeholder SPF30, beskytter den læberne mod solens skadelige stråler, i kombination med en fin let farve. Den er god til at lindre og afhjælpe sprukne og tørre læber, og nuancen som her er en nougatfarvet, er pæn til brun sommerhud, og når du lige ønsker et let pift af farve på læberne.

Kiehl’s Ultra Facial Cleanser (75 ml)

Produktet findes i 150 ml, kan købes i Matas (reklame) for 149,95

Når du afrenser huden, er det vigtigt at gøre det skånsomt, så du opretholder den naturlige balance. Kiehls rensesæbe, indeholder et fugtgivende olivenudtræk, der kan rense huden effektivt, og fjerne din makeup, uden den udtørrer huden. Jeg vil sige, Kiehls går man aldrig fejl af.

 

Kiehl’s Calendula Serum-Infused Water Cream (7 ml)

Normalprisen for 50 ml er 374,95, den kan købes hos Matas (reklame)

Produktet er en beroligende vandcreme der passer til alle hudtyper. Superlet og opfriskende creme, der giver huden et fugtboost. Ved jævnlig brug bliver hudstrukturen synligt forbedret og smidig, med en dejlig glød.

*Markeret med er i fuld størrelse.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tester Ole Henriksen Cold Plunge serie